VMF19 – VOL. 6

Bleeding Gods er et hollandsk epic death/black metal band der blev dannet i 2012 af tidligere Houwitser guitarist Ramon Ploeg. De har udgivet 2 albums hvoraf det seneste Dodekathlon, som har høstet fine anmeldelser, kom i 2018. Bandet har gæstet Danmark en enkelt gang tidligere. Bandet består af Mark Huisman,  vokal. Ramon Ploeg, guitar. Yessica Otten,  bas. Rutger van Nordeuropa, guitar. Daan Kleeman,  trommer. David Gutierrez Rojas, keyboard og soundscapes.

Defacing God er et nyt navn på den danske scene, de kommer fra Aalborg, blev dannet i 2015 og spiller melodisk dødsmetal. Bandet gemmer på tidligere bandmedlemmer fra bl.a. Mercenary, Essence og Prevail m.f. Bandet består af Sandie Gjørtz,  vokal. Signar Petersen, lead guitar . Christian Nielsen, guitar. Michael Olsson , trommer. Og Rasmus “kalke” Nielsen, bas.

Ghost Iris er et dansk progressiv metalcore band med en klar og skarp djent lyd. De blev dannet i 2015 som et diy xenon,  men blev hurtigt populære i de progressive og mere moderne metal rækker. De har 3 albums på cv’et, og med deres nye single Cowardly pride på banen, kunne man jo håbe på et nyt album senere på året. Bandet har spillet flere steder rundt i verden og er nu klar til at vælte Viborg metal festival. Bandet består af Jesper,  Nicklas, Sebastian og Daniel.

Killing er et dansk thrash metal band fra Djursland, nærmere bestemt Rimsø,  der spiller thrash som far kan lide det. Med influenser som Exodus, Sodom og Artillery kan man hurtigt regne ud at der bliver smæk på , når Killing gæster Viborg metal festival til Marts . De har kastet en e.p. i hovedet på masserne som kan erhverves via bandets fb side eller som streaming. Bandet består af Snade,  guitar. Ralle, guitar. Skousen, trommer. Soelberg bas og vokal.

Loch Vostok er et svensk band der spiller en slags ekstrem progressiv metal . Teksterne handler bl.a. om filosofi, vanvid og anti religion. Bandet kommer fra Uppsala i det nordlige Sverige og har 7 albums på cv’et,  samt turneret rundt i verden. Bandet består af Teddy Möller,  vokal og guitar. Niklas Kupper,  guitar og vokal. Patrik Janson, bas. Lawrence Dinamarca,  trommer. Fredrik Klingwall, keyboard.

Manticora er et dansk power/thrash metal band fra København, med efterhånden 25 år på bagen. De har 8 albums på cv’et,  samt en pæn succes ude i den store verden, som de igennem årene har besøgt flere gange. Det er Manticoras første besøg på Viborg metal festival, og vi glæder os til at opleve dem live på scenen. Bandet består af Lars Larsen, vokal. Kristian Larsen, guitar. Sebastian Andersen, bas. Stefan Johansen, guitar.

Mgła er et polsk black metal band fra Kraków. Bandet blev dannet i 2000 og har kun bevæget sig opad og ind i folks bevidsthed,  med deres dragende og atmosfæriske black metal. De har 9 udgivelser i forskellige former på cv’et, e.p.’er , splits og fuldlængder. Bandet skal spille en af deres sjældne koncerter i Danmark  på Viborg metal festival til Marts. Bandet består af M, der varetager alle strengeinstrumenter  og Darkside på trommer. Live medbringer de naturligvis live musikere.  Vi glæder os til en unik oplevelse.

Pestilence er et hollandsk death metal band som blev dannet i 1986. De har igennem årene kastet en 10 udgivelser efter verden. Sidste år udgav de deres anmelderroste album Hadeon og måske vi får en sang eller to derfra. Deres måske mest legendariske album Consuming impulse, der i år fylder 30 år, skulle være baggrund for deres kommende tour, så det lover godt. Bandet består idag af Patrick Mameli,  guitar og vokal. Septimiu Härsan, trommer. Calin Paraschiv, guitar. Edward Negrea, bas.

Primordial er et Irsk folk/black metal band der blev dannet i Dublin i 1991. De har 9 albums på cv’et, hvoraf det sidste, Exile amongst the ruins udkom sidste år. De kommer på et af deres sjældne besøg i Danmark  og vi er utrolig stolte over at kunne præsentere dem. De skulle efter sigende  være et fantastisk liveband, med en meget karismatisk frontmand. Bandet består af A A Nemtheanga ,vokal. Ciarán MacUilliam, guitar. Michael O’Floinn, guitar.  Pòl MacAmlaigh, bas. Simon O’Laoghaire, trommer.

Saturnus er et dansk doom metal band med snart 30 år på bagen. Bandet har en håndfuld udgivelser på samvittigheden der alle i større eller mindre grad har gjort stort indtryk på deres fans. Bandet debut Paradise belongs to you,  er stadig en sand klassiker ind i dansk doom. Bandet består af Thomas Jensen, vokal. Brian Hansen, bas. Martin Steene, rytme guitar. Rune Stiassny, lead guitar og keyboard. Henrik Glass,  trommer.

Vanir er et dansk viking/folk/death metal band fra Roskilde der blev dannet i 2009, har gæstet Viborg metal festival en gang tidligere.  Det var i 2014 på festivalens første år, så det er efterhånden på tide at vi får dem på besøg igen. Bandet har 5 albums på bagen, og deres seneste Allfather, har lige ramt hylderne så mon ikke vi bliver præsenteret for en håndfuld nye numre når de gæster Viborg til Marts.  Bandet består af Martin Holms Håkan, vokal. Phillip kaaber,  rytme guitar. Kirk Backarach, lead guitar. Lars Bundvad, bas. Daniel Luske Kronskov, trommer. Stefan Dujardin , keyboard.

Wasted er et dansk heavy metal band fra København.  De blev dannet i 1981 og huserede under kontroltårnet i kastrup lufthavn. Bandet er ikke det mest produktive,  men kvalitet tager også tid. De har et par albums på cv’et samt en del demoer. Bandet hylder de gamle i gamet, Zeppelin, Sabbath og Venom for blot at nævne nogle få.
Bandet består af Thomas x-mas Olsen , guitar. Allen Lemmy Sørensen,  guitar. Mick throat Sonny, vokal. Claus jepsen, bas. Alexander bech Sørensen , trommer.